Dine knive fortjener den bedste håndtering. Derfor er Slibecyklen udstyret med toppen af klassen indenfor vinklet slibesystem og slibesten i verdensklasse. Slibesystemet er en TSPROF k02, som sikrer en præcist slibevinkel på begge sider af din kniv. En normal køkkenkniv har en vinkel på omkring 20 grader. Men det gælder ikke alle, og derfor vurderer vi for hver enkelt kniv, hvordan den originale vinkel kan bibeholdes. Dette sikrer at dine knive altid har vinklen som producenten har valgt som den bedste!

Knivsliberens udstyr

Slibesten og vinkelsliber - Udstyr til knivslibning

 

Ingen kvalitetsslibning uden de bedste sten

Man kan sagtens tage en murbrok og bruge den til at rette op på en sløv kniv. Resultatet bliver bare ikke særlig godt, fordi stenens kvalitet er vigtig. Slibesten fås fra en flad 20’er til flere tusinde kroner stykket for de fineste poleringssten. Jeg har valgt, at mine sten skal være i toppen har klassen og handlet nogle af de bedste sten i verden: Japanske Shapton Glass-serien.

Shapton Glass er anerkendt som nogle af de bedste slibesten, sammen med Coursera (Naniwa) og Shapton Pro serien. Disse sten er valg for deres hårdhed og derved udholdenhed, “skære”-evne og ikke mindst for deres konsekvente gode resultater.

Til sidst har jeg både diamant-sten og ekstra grove sten, hvis der skal fjernes større mængder at metal pga hakker i kniven eller en knækket spids. Da det hele foregår i hånden tager denne process ofte lige så lang tid som en normal slibning.

 

Se det i praksis:

Så kan det være du er interesseret i at se hele processen fra start til slut, som den kommer til at foregå. Denne kniv var helt ødelagt, så det tog længere tid end en normal slibning.

Resultatet kan ses i denne korte video

Sådan sliber jeg dine knive:

Når jeg får din kniv i hånden, vurderer jeg først om der er brug for reparationer og om den originale skærevinkel kan bibeholdes:

  1. Hvis vinklen skal bibeholdes, justerer jeg vinklen så jeg rammer den originale og noterer graderne ned. Skal der laves ny vinkel, laver jeg en ny vinkel ud fra tidligere erfaringer med denne type kniv.
  2. Er der brug for reparationer, starter jeg med at lave et nyt lige skær med min diamant-sten
  3. Når der er lavet nyt kniv-æg, så starter jeg med min mellem-fine Shapton sten (500 grid). Denne giver kniven et fint, men lettere rugt skær.
  4. Sidste sten i en normal slibning er den fine Shapton sten (1000 grid). Denne giver et universalt sublimt skær til enhver køkkenkniv. Super skarpt, og samtidig gode evner til at tage fat.
  5. Ønskes det, kan der også laves en “polering”. Dette foregår med den ultra fine Shapton sten (4000 grid) og efterfølgende den super ultra fine (8000 grid). Dette giver et spejlblankt finish, som i seriøst man kan spejle sig i skæret. Dette ser rigtig lækkert ud, men er ikke altid den mest optimale løsning til almindelige køkkenknive. En polering er et tilkøb, så vi vil altid aftale førhen om det giver mening til den enkelte kniv
  6. Til slut bliver kniven selvfølgelig stroppet på læder, for at sikre at mindre metalrester bliver fjernet og at skæret bliver perfekt. Kniven bliver før aflevering rengjort med en fugtig mikrofiberklud, men det anbefales at give den et hurtigt skyl inden brug!

 

Trænger dine knive til en god slibning, kan du ringe til mig på 60 59 79 01, sende en sms eller skrive en uforpligtende besked her.